Ny rapport fra Nationalbanken: “Dankort er ikke længere det billigste betalingskort for samfundet”

07 / 02 / 2025

Markedet for digitale betalinger er under forandring og det har bl.a. betydet at Dankortet ikke længere er det billigste betalingskort, ud fra en samfundsøkonomisk betragtning. Nationalbanken peger på behovet for politisk handling og foreslår, at flere aktører skal kunne indløse Dankort-betalinger for at sikre fair konkurrence og effektive betalingsløsninger.

2 min.

Ny rapport fra Nationalbanken

En ny rapport fra Nationalbanken

Onsdag d. 5 februar 2025 udkom den danske Nationalbank med ny rapport, som kigger ind i markedet for digitale betalinger – som i dag udgør 9 ud af 10 betalinger i danske butikker. Rapporten har 3 hovedbudskaber: 

Behov for ændring

Men hvordan sikrer vi os, at det ikke koster samfundet unødvendigt meget, at vi kan gennemføre betalinger? Nationalbanken ser behov for politisk indgriben og regeringen har derfor også sendt et udkast til et nyt lovforslag i offentlig høring, hvor hensigten er at sikre lige konkurrencevilkår for kortindløsning i Danmark.

 

“Der er indikationer på, at de nuværende strukturer omkring Dankort, herunder at det kun er Nets, som kan indløse betalinger med Dankort, potentielt øger de samlede omkostninger forbundet med kortbetalinger i Danmark”

- Nationalbanken

 

Nationalbankdirektør Ulrik Nødgaard udtaler også, at det kan være relevant at tilpasse prisreguleringen af Dankortet, således at det kan videreudvikles, og også åbne op for flere indløsere af Dankort-betalinger for at understøtte sikre, robuste og effektive kortbetalinger i fremtiden.  

Du kan læse hele rapporten fra Nationalbanken her: Markedet for digitale betalinger er under forandring

 

Mere om Nationalbankens rapport

  • Digitale betalinger refererer til enhver form for betaling, der foretages elektronisk uden brug af kontanter eller fysiske checks. Det dækker over flere betalingsmetoder bl.a. kortbetalinger, mobilbetalinger eller konto-til-konto betalinger.

  • Ifølge Nationalbankens undersøgelse er 35% af alle kortbetalinger i fysiske butikker i Danmark udført med en wallet-løsning, altså en mobil betaling, i 2024. 

  • Der er flere faktorer der spiller ind på, hvorfor Dankortet er blevet dyrere, ud fra en samfundsøkonomisk betragtning:

    Dankortet har igennem en årrække haft en nedadgående markedsandel, hvilket især skyldes danskernes brug af mobil-betalinger, hvor Dankortet ikke er tilgængeligt i samme omfang som de international kort, som Visa og Mastercard. Dermed bliver de faste omkostninger til at drive Dankort-systemet nu fordelt på færre betalinger, mens der for de internationale debetkort omvendt er kommet flere betalinger at fordele de samfundsmæssige omkostninger på.

    Samtidig skriver Nationalbanken, at der er indikationer på, at de nuværende strukturer omkring Dankort, herunder at det kun er Nets, som kan indløse betalinger med Dankort, potentielt øger de samlede omkostninger forbundet med kortbetalinger i Danmark. 

  • Detailbetalinger er betalinger mellem borgere, virksomheder og offentlige myndigheder. De kan f.eks. omfatte borgernes køb af varer og tjenester, men inkluderer også løn- og skattebetalinger foretaget af virksomheder.

    Derimod omfatter detailbetalinger ikke betalinger og overførsler mellem finansielle institutioner, også kaldet interbankbetalinger.