Worldline støtter danske forretningstalenter
Worldline har de seneste to år haft fornøjelsen af at være partner ved E-handelsprisen, og vi sætter stor pris på det tætte samarbejde med Dansk Erhverv. Årets begivenhed tiltrak 800 personer, primært fra e-commerce-branchen, herunder både mindre og store aktører på markedet.
Begivenheden giver en enestående mulighed for at anerkende og støtte op om de bedste i branchen. Sahail Shahessain, som er Partner Manager hos Worldline, udtaler:
“Det var en kæmpe fornøjelse at deltage i E-handelsprisen for tredje år i træk og fejre succeserne inden for dansk e-handel. Vi kan stolt sige, at vi støtter de danske forretningstalenter.”
For andet år i træk havde Worldline en særlig mulighed for at fremhæve nogle af de mest fremtrædende aktører, da Anja Simonsen, som er Head of Indirect Sales Denmark hos Worldline, overrakte prisen for bedste Omnicahnnel-løsning 2024, som gik til Matas.
Et samlingspunkt for netværk og nye forbindelser
EnE-handelsprisen tilbyder ikke kun en platform til at anerkende og belønne de dygtigste virksomheder i e-commerce, men udgør også et vigtigt samlingspunkt for aktører inden for branchen. Sahail Shahessain uddyber:
“Det er altid en fornøjelse at møde vores samarbejdspartnere og kolleger på tværs af branchen. Vi værdsætter de stærke relationer, vi har opbygget, og ser frem til at styrke dem yderligere.”
Søren Munksgaard Kristiansen, som er Partner Manager hos Worldline, understreger ligeledes vigtigheden af at netværke og styrke relationer ved E-handelsprisen:
“At deltage i E-handelsprisen er altid en oplevelse værd. Vi har brugt muligheden for at styrke vores professionelle netværk og etablere værdifulde kontakter inden for branchen. Det har været en fantastisk mulighed for at fremvise Worldline som en fremtrædende aktør på betalingsmarkedet og demonstrere vores engagement for e-handel i Danmark”
Worldline vil, ligesom sidste år, deltage i E-handelskonferencen til efteråret 2024.
Om E-handelsprisen
Dansk Erhverv står bag E-handelsprisen, som hylder de dygtigste inden for e-commerce i Danmark. Begivenheden er drevet af den passion og entusiasme, som findes i branchen, og giver mulighed for at branchens aktører kan mødes, dele viden og styrke samarbejdet.
Skal vi finde en betalingsløsning, der passer til din forretning?
Udfyld kontaktformularen og vi ringer dig op hurtigst muligt.