Hvad er et kassesystem?

06 / 06 / 2024

Et kassesystem (også kaldet et POS- eller Point of Sale-system) giver din virksomhed mulighed for at modtage betaling fra kunder, holde overblik over lager og meget mere. På den måde medvirker et kassesystem til nøjagtig registrering af salg og sikrer en nem betalingsproces for både virksomhed og kunder.

4 min.

En kvindelig ekspedient bag en kasse

Hvad består et POS-system af?

Et kassesystem består af hardware- og software-komponenter, der tilsammen er med til at facilitere salgs- og transaktionsprocessen.

Hardware: Et POS-system kan bl.a. bestå af et kasseapparat og en terminal, som anvendes til at udføre transaktioner, og vil desuden typisk inkludere stregkodescanner, kortlæser og bonprinter m.m. Det vil være forskelligt på tværs af virksomhedstype og branche, hvordan det rette kassesystem ser ud. Din POS-løsning kan således tilpasses, så du får de elementer, der har behov, alt efter om du f.eks. driver fysisk butik eller udelukkende har online-salg.

Software:Den fleksible og kraftfulde software faciliterer salgstransaktioner, lagerstyring, rapportering m.v. Herudover vil systemet indeholde en betalingsgateway, som muliggør elektroniske betalinger med eksempelvis kort- og mobilbetaling. Lagerstyringssoftware kan bidrage til at holde styr på varebeholdningen, så du nemt kan holde overblikket.

POS-system fra Worldline

Med Worldline får du alt, hvad du behøver til dit POS-kassesystem. Vi hjælper dig med at finde det bedste kassesystem til dine ønsker og behov, og vi er der for dig gennem hele processen, så din virksomhed kan bruge energien dér, hvor der er behov for det.

Tag imod betalinger - hurtigt og enkeltMed et brugervenligt POS-system er det let og hurtigt at tage imod betalinger. Systemet kan integreres med et væld af betalingsmetoder, så dine kunder kan betale, som de ønsker - f.eks. med kortbetaling, mobilbetaling eller kontant. Et POS-system sikrer korrekt og sikker betaling og er således medvirkende til at optimere betalingsprocessen for både sælger og køber.

Nem salgsregistrering og lagerstyring

Ved at integrere kassesystemet med din forretning kan du få en præcis lagerstyring, som dækker både din fysiske forretning og webshop. Hver gang der gennemføres et salg, opdateres din lagerbeholdning helt automatisk. På den måde er det nemt at holde styr på lageret, og du undgår manuel lagerstyring.

Kundeadministration

Et kassesystem kan hjælpe din virksomhed med kundeadministration. Du kan via systemet oprette og gemme oplysninger om dine kunder, herunder kontaktinformation og købshistorik. Kassesystemet kan desuden integreres med loyalitetsprogrammer, som bl.a. kan benyttes til at skabe personaliserede tilbud og opbygge loyalitet gennem belønninger og rabatter.

Rapportering

Få detaljeret indsigt i din virksomheds performance ved brug af et kassesystem. Systemet kan bl.a. bruges til at generere rapporter, som kan give indblik i salgsdata, lagerbeholdning, omsætning m.v. Denne type rapporter kan hjælpe dig med at træffe beslutninger og optimere din forretning.

Browser- og cloud-baseret POS-system

Et cloud-baseret POS-system bevirker, at du altid har adgang til relevant lagerdata - uanset hvor du befinder dig - så længe du logger på fra f.eks. din mobil eller computer. Et cloud-baseret POS-system skaber således større fleksibilitet i din forretning, samtidig med at implementeringen heraf er både nem og hurtig. Hos Worldline tilbyder vi POS-systemer, som er browser- og cloud-baserede.

Integration med andre platforme

Et POS-system giver mulighed for mange integrationer, eksempelvis med den e-handelsplatform, som din virksomhed anvender. Hvis du driver online-virksomhed, kan systemet bl.a. hjælpe med at overføre dagens omsætning.

Find det POS-kassesystem, som passer til din virksomhed

Det er vigtigt, at det kassesystem, du vælger, passer til din unikke virksomheds ønsker og krav. Gennem vores partnere kan vi tilbyde brugervenlige kassesystemer af høj kvalitet, som kan tilpasses til mange forskellige brancher. Du kan se alle vores partnere her og se de kassesystemer, vi tilbyder nedenfor:

  • Kassesystem til butik
  • Kassesystem til restaurant
  • Kassesystem til webshop
  • Kasseapparater

Hvad koster et POS-system?

Prisen på et POS-system varierer alt efter din virksomheds størrelse, kompleksitet og behov. Der kan også være forskel på pris, alt efter i hvor høj grad, du har behov for hjælp til opsætning, implementering m.v.

Nye krav til kassesystem

Pr. 1. januar medfører nye lovkrav fra SKAT, at dit kassesystem skal kunne registrere salget digitalt, når dine kunder betaler i butikken. Opfylder kasseapparatet ikke kravene i den nye kasselov, kan din virksomhed risikere store bøder.

Du skal være særligt opmærksom, hvis din virksomhed har en omsætning på mellem 50.000 - 10 millioner kroner og arbejder inden for en af følgende brancher:

  • Caféer, værtshuse, klubber m.v.
  • Pizzariaer, grillbarer, isbarer m.v.
  • Købmænd og døgnkiosker.
  • Restauranter.

De nye regler for kassesystemer kræver bl.a., at alle transaktions- og salgsdata skal kunne registreres elektronisk, og at din virksomhed skal anvende en betalingsløsning, der kan modtage kortbetaling. Du kan læse mere om de nye krav og blive klogere på, om dit kassesystem opfylder loven her.

Mangler du et kassesystem?

Vi har systemer til alle typer virksomheder, og vi hjælper gerne med at finde frem til den POS-løsning, som passer til netop din forretning. Ring til os på +45 78 79 47 00

FAQ

  • Et kassesystem er en softwareløsning, der bruges til at håndtere salgstransaktioner og administrere forretningens økonomi. Det inkluderer typisk funktioner som salgsregistrering, lagerstyring og rapportering.

  • Et godt kassesystem kan hjælpe med at effektivisere salgsprocessen, forbedre lagerstyringen og give dig indsigt i din forretning. Det kan også hjælpe med at minimere fejl og sikre nøjagtig rapportering.

  • Når du vælger et kassesystem, er det vigtigt at overveje dine specifikke behov og krav. Tænk over funktioner som salgsregistrering, lagerstyring, integration med andre systemer og brugervenlighed.

  • Et godt kassesystem kan hjælpe med at gøre salgsprocessen hurtigere og mere effektiv, hvilket kan resultere i kortere ventetider for kunderne. Det kan også hjælpe med at sikre nøjagtig prissætning og hurtigere betalingsprocesser.

  • Ja, mange kassesystemer kan integreres med andre systemer som regnskabssoftware, lagerstyringssystemer og e-handelsplatforme. Dette kan hjælpe med at strømline din forretning og forbedre effektiviteten.

  • Et kassesystem fra Worldline kan hjælpe din virksomhed ved at effektivisere salgsregistrering, sikre nem betalingsbehandling, optimere lagerstyring og generere rapporter om virksomhedens performance. Systemet kan også integreres med andre platforme og systemer for at skabe en problemfri drift på tværs af kanaler. Samlet set giver et kassesystem fra Worldline din virksomhed mulighed for at drive forretning mere effektivt og forbedre kundeoplevelsen.