Nye krav til kasseapparater fra SKAT | Overholder dit kassesystem loven?
Overholder dit kasseapparat lovgivningen, eller er det tid til at opgradere? Læs alt hvad du skal vide om de nye krav til kasseapparater i denne artikel.
Hvorfor kommer der en ny lov?
SKAT (Skattestyrelsen) gennemførte et tilsyn med mere end 1000 uanmeldte besøg hos virksomheder inden for forskellige brancher. Resultatet? Skattemyndighederne foretog skatteopkrævninger for mere end 52 mio. kr. fra visse brancher med en høj andel af fejl i forbindelse med registrering af salg, såsom tilbageholdelse af fakturaer og fejl ved indberetning af moms og skat.
Som følge heraf har skattemyndighederne besluttet, at en ny lov om kasseapparater skal træde i kraft i 2024 med det formål at mindske skattesvig blandt disse brancher og gøre det nemmere at kontrollere virksomheder, hvor der er mistanke om forkert håndteret moms og skat.
Hvem vil blive berørt?
Lovkravene gælder for virksomheder i fire forskellige brancher:
- Barer, pubber og klubber
- Restauranter og caféer
- Pizzeriaer, isbutikker, grillbarer mm.
- Købmænd og kiosker
Loven vedrører virksomheder med en årlig omsætning på mere end 50.000 kr. og under 10 mio. kr., hvilket er omkring 12.500 virksomheder.
Hvad sker der, hvis du ikke overholder det?
Hvis SKAT pålægger en virksomhed at opgradere til et digitalt kasseapparat, skal virksomheden afholde omkostningerne ved det køb. Har virksomheden undladt at købe et digitalt kasseapparat ved et eftersyn, kan det medføre en bøde på 10.000 kr.
Hvornår træder loven i kraft?
Overgangen til den nye kasselov vil ske i to trin.
- Juli 2021
Skattemyndighederne kan nu pålægge visse virksomheder at bruge et digitalt kasseapparat, hvis de finder utilstrækkelige registreringer af salg under et kontrolbesøg.
- Januar 2024
Fra denne dato træder den nye kasselov i kraft, og det vil være obligatorisk for alle større virksomheder at anvende et digitalt kasseapparat.
Hvad er et digitalt kasseapparat?
Det, der definerer et digitalt salgskasseapparat, er muligheden for at gemme salgs- og transaktionsdata i en digital database. Kasseapparatet skal også kunne udskrive kvitteringer og fakturaer og have en daglig opdatering af bogføringen. Det gør det nemmere for forretningsdrivende at aflevere oplysninger digitalt til skattevæsenet i forbindelse med et eftersyn. At have et digitalt kasseapparat er ikke kun fordelagtigt set fra myndighedernes side, men de forretningsdrivende får også et bedre overblik over deres salgsdata, hvilket gør det nemmere at holde styr på forretningen.
Hvilke krav forventer SKAT (Skattestyrelsen) til dit fremtidige kassesystem?
- Muligheden for at registrere alle transaktions- og salgsdata elektronisk.
- En kvitteringsprinter tilsluttet til at udskrive kvitteringer (i stedet for at bruge håndskrevne kvitteringer).
- En funktion til at udskrive hele eller forenklede fakturaer, ligesom med kvitteringer.
- Daglig opdatering af bogføring og korrekt kasseafstemning.
- En betalingsløsning, der kan modtage kortbetalinger. Med Worldline kan du modtage alle former for betalinger, herunder Dankort, Visa, Mastercard, MobilePay, Apple Pay og Google Pay.
Sådan får du et elektronisk kasseapparat
Når der skal investeres i et elektronisk kasseapparat, bør virksomheden finde en leverandør, de har tillid til. På den måde sikrer virksomheden, at den nye løsning overholder dansk lovgivning.
Hos Worldline arbejder vi med betroede partnere, som giver forretningsdrivende de bedste løsninger, såsom NemPOS. Vi tilbyder elektroniske kasseapparater, der er fuldt ud i overensstemmelse med den nye lovgivning. Worldline tilbyder sikre og smidige betalinger, både i butik og online, der accepterer kortbetalinger, faktura og MobilePay.