Hvad er 3D Secure
27 / 11 / 2023
3D Secure er en smart og enkel måde hvorpå man kan øge sikkerheden på betalinger i din webshop. Ved at bruge 3D Secure, er du som erhvervsdrivende også beskyttet i tilfælde af svindel, da det er den kortudstedende bank, der tager det økonomiske ansvar.
Hvad er 3D Secure?
3D Secure er en sikkerhedsløsning til betalinger på internettet, der er udviklet af kortnetværket Visa og Mastercard (3D Secure går også under navnene Verified by Visa og MasterCard Secure Code). I praksis betyder 3D Secure, at kunden udover hans kortoplysninger også skal indtaste et kodeord for at fuldføre sin betaling.
Hvordan bliver jeg beskyttet af 3D Secure?
Hvis du tilbyder 3D Secure på din webshop, er det altid den kortudstedende bank, der tager det økonomiske ansvar i forbindelse med evt. svindel. Selvom den kortudstedende bank ikke selv støtter 3D Secure, har du den samme beskyttelse i tilfælde af svindel. Bemærk dog, at 3D Secure ikke stopper al svindel, men som en salgsvirksomhed undgår du det økonomiske tab ved svindel.
Hvad hvis jeg ikke har 3D Secure?
Hvis du som erhvervsdrivende ikke tilbyder 3D Secure, bærer du hele ansvaret ved svigagtige køb og taber derved både penge og de leverede varer i tilfælde af en reklamation.
Hvordan beskyttes kunderne?
3D Secure er en effektiv beskyttelse mod svindel, hvor f.eks. kriminelle forsøger at foretage køb med stjålne kortoplysninger (såkaldt CNP-svindel). Ved at øge sikkerheden for dine betalinger kan medvirke til at øge kundernes tillid til din webshop og dermed føre til øget salg.
Hvordan får jeg 3D Secure?
Hvis du vil have 3D Secure på din webshop, skal du blot kontakte vores support, de vil hjælpe dig med alt hvad du behøver for at komme i gang.